Ejendom m.m.

Procedure i forbindelse med ejerskifter af parceller under Lodsejerforeningen Sandkassen CVR nr: 38490230

Her kan du finde vejledning til hvorledes du som sælger, ejendomsmægler, advokat eller køber skal forholde dig overfor Lodsejerforeningen Sandkassen og Tinglysningen i forbindelse med køb køb eller salg af ejendom i foreningens område.
Her findes Lodsejerforeningens underskrevne vedtægter samt seneste referat fra den årlige generalforsamling underskrevet af bestyrelsen. Disse kan frit downloades.
Kontakt: Formand Aase Møller, 31 62 23 31. kontakt@aasemoeller.dk

Underskrevne vedtægter 

Underskrevet referat fra generalforsamling 2024

I forbindelse med overdragelse af parceller omfattet af Lodsejerforeningen Sandkassen skal sælgeren i henhold til deklarationen af 24. januar 1969 sikre at salget:

  • kun sker til enkeltpersoner, der har dansk indfødsret
  • ikke sker til nogen der allerede er ejer af en parcel i lodsejerforeningen Sandkassen
    Dette kan ske ved at sælger, repræsenteret ved sin ejendomsmægler eller advokat, indestår overfor bestyrelsen, repræsenteret ved lodsejerforeningens til enhver tid siddende kasserer, at ovennævnte forhold er sikret.

Bestyrelsen i Lodsejerforeningen Sandkassen har ikke behov for ejernes cpr. nr., hvorfor foreningen kun ønsker at modtage en indeståelseserklæring fra sælgers ejendomsmægler eller advokat.

Efter modtagelsen af ovennævnte indeståelseserklæring giver tre tegningsberettiget medlemmer af Lodsejerforeningen Sandkassens bestyrelse sælgers repræsentant oplysning om eget cpr. nr. og kontakt oplysninger. Oplysningerne videregives til tinglysningen sammen med øvrige relevante dokumenter. Herefter kan handlen godkendes i henhold til deklarationen.

Løkken, den 3. november 2021